Stigsborg Havnefront - Aalborgs nye attraktive bydel

Stigsborg Havnefront er et 54 hektar stort areal på nordsiden af Limfjorden, der skal omdannes til et levende og attraktivt byområde. Udviklingen af Stigsborg Havnefront forventes at vare 25-30 år, resultere i 4.000 boliger på samlet set 400.000 etagemeter og huse 7.500 aalborggensere. Byudviklingsselskabet bag Stigsborg Havnefront er Stigsborg P/S, som er ejet af Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard.

Metropol Erhverv har formidlet salget af byggefeltet B16 på 4.300 m² til den private investor Erik Sørensen A/S. Det aalborgensiske selskab vil opføre et boligprojekt på 9.000 etagemeter bestående af 120 udlejningsboliger. A. Enggaard A/S skal bygge boligerne, som forventes klar til indflytning i 2022.

Med salget af byggefelt B16 er halvdelen af 1. etape allerede enten solgt eller reserveret. 1. etape er døbt Parkkvarteret og er med sine 33 hektar og op mod 200.000 etagemeter byggeretter den største etape i det store byudviklingsprojekt. Her er der bl.a. planer om boliger, butikker, caféer, kontorer, et skole/børneunivers, plejehjem, en havnebus over fjorden til Aalborg Centrum samt et stort rekreativt område. I alt er der tre etaper i omdannelsen af Stigsborg Havnefront.

Kim Christensen fra Metropol Erhverv udtaler:
"Vi har store forventninger til Stigsborg-området qua den ambitiøse måde, man har tænkt byudvikling på. Kombinationen af rekreative områder, offentlige institutioner, bolig og forhåbentlig en cykel- og gangbro over Limfjorden er helt unik og med bæredygtighed som en central fællesnævner. Det er meget positivt, at både kommune og ejere af Stigsborg i den grad har været visionære."

Vi takker A. Enggaard A/S og Erik Sørensen Byg A/S for det gode samarbejde i denne off-market-transaktion og ønsker begge parter tillykke med handlen.

Kontakt os gerne på tlf. +45 7231 2000, såfremt du er interesseret i at høre meget mere om ejendomsinvestering.
 

Kontakt os

METROPOL ERHVERV
Østre Havnepromenade 26, 2. tv., 9000 Aalborg | +45 7231 2000

SIKKER MAIL
Sikker mail kan sendes til info@metropolerhverv.dk

PERSONDATAPOLITIK
Metropol Erhvervs persondatapolitik findes her
Oplysning om behandling af personoplysninger findes her

HVIDVASKLOVEN
Oplysning om Hvidvaskloven findes her

 

Mød os også på: